Helligåndskirken Flensborg

Kirkens og menighedens historie

Helligåndskirken er den ældste danske kirke i Sydslesvig.

Kirken blev bygget i 1386 og var i middelalderen nabo til det daværende Helligåndshospital. Hospitalet blev allerede bygget i 1200-tallet.

Kirken hed egentlig Laurentiuskirke til den Hellige Ånd, og dens bygherre var Sønke Kyyl. Han skænkede kirken til kalandet, som var en forening af katolske præster i byen. Helligåndskirken var altså både kalandets kirke og kirke for brødrene og patienterne i Helligåndshospitalet.

Efter reformationens “sejr” var tysk blevet kirkesproget i Flensborg, men det var dog ikke alle, der forstod tysk. Der blev derfor i 1588 ansat den første dansktalende præst ved Helligåndskirken, og gudstjenesterne foregik herefter på dansk. Helligåndskirken var dog ikke sognekirke og havde ikke en fast menighed. Præsten måtte prædike på dansk, men alle kirkelige handlinger skulle foretages af en tysktalende præst.

I 1905 oprettedes “Kirkeligt Samfund for Flensborg og Omegn”, der ønskede danske menigheder under den tyske kirkes rammer. Dette blev dog afvist og i stedet oprettedes d. 13. maj 1921 “Den Danske Menighed i Flensborg” under “Dansk Kirke i Udlandet”.

I 1926 afsluttedes en lejekontrakt for Helligåndskirken med “Den Slesvig-Holstenske Landskirke” (senere “Nordelbische Kirche”, nu “Nordkirche”).

I 1959 oprettede de danske menigheder “Dansk Kirke i Sydslevig” (DKS).

Lejeaftalen for Helligåndskirken blev ophævet d. 24. august 1997, da “Nordelbische Kirche” overdrog ejendommen til DKS.

Rul til toppen