Harreslev Danske Kirke

Om Harreslev kirkes historie

Harreslev danske kirke er sognekirke for den danske menighed i Flensborg-forstaden Harreslev i det nordlige Tyskland. Menigheden hører under Dansk Kirke i Sydslesvig.

Menighedens historie begynder i 1922, hvor der for første gang siden 1864 blev fejret dansk gudstjeneste i byen. I 1952 fik menigheden en egen præst. Den nuværende kirke blev oprettet i 1994. Kirken er dermed en af de yngste i Sydslesvig. Kirken er præget af enkle arkitektoniske linjer og vekslende lysindfald. Døbefonten og prædikestolen i kirkens indre er lavet i massiv eg. Kirkeskibet er en model af det historiske skib Norske Løve. Malerierne over alteret viser tre faser i Jesu liv før, under og efter korsfæstelsen. Orglet er en gave fra menigheden i Ans ved Silkeborg. Kirken kan rumme cirka 80 mennesker.

Rul til toppen